Islams Offentlige Hemmeligheder

kr.249.00

Paperback-bog om islam og muslimer i Vesten, 261 sider.

Hvad er problemerne og løsningerne, når religionen er en totalitær ideologi. Og hvor stort et problem har vi med muslimer?

Varenummer (SKU): Paperback 1. udgave Kategori:

Beskrivelse

Bogen er en debatbog, men også en slags fagbog om islam. Bogen introducerer begrebet mainstream islam, (som værende både islamisme og også jihadisme). Islam har, på trods af mange teologiske forskelle, mange teologiske, ideologiske, politiske og juridiske fællestræk. Bogen debatterer derfor mainstream islams problemer med det moderne og demokratiske, særligt i en vestlig kontekst. Hvorfor har vi for eksempel en imamlov som forbyder imamers udtrykkelige billigelse af flerkoneri, når imamer fortsat og uden problemer kan vie voksne mænd med pigebørn og flere koner?
I bogen dokumenteres talrige jihadistiske opslag og kommentarer på Facebook, på ca. 50 sider med billeder. Online-jihadismen der ikke bliver retsforfulgt, er et problem for retsstaten. Bogen argumenterer for en yderligere kriminalisering af det politiske og religiøse voldssprog, således at al billigelse, legitimering og promovering af vold og terror samt implicitte trusler og andre terrorfremmende ytringer og terrorpropaganda kan blive straffet.

Bogen diskuterer også udfordringerne for den kritiske og ærlige samtale om islam og om religionens fremtid i Vesten. Bogen beskriver desuden forholdet imellem islam og muslimer, med en opdeling af muslimer i 6 forskellige typer.

Indhold
Introduktion     5
Kapitel 1: Forhindringer for den ærlige samtale om islam      24
Kapitel 2: Mainstream islam og kvinder      45
Kapitel 3: Mainstream islam og integration      58
Kapitel 4: Mainstream islam og hellig krig     75
Jihadpropaganda på Facebook efter terror i Danmark og Frankrig (billeder)      86
Kapitel 5: Hvem er muslimerne? 6 forskellige typer   100
Kapitel 6: Vesten og bekæmpelse af islamisk terrorisme og totalitarisme     112
Mere terrorpropaganda og jihadisering online (billeder)     132
Kapitel 7: Sunni-shia-krigen, islamisk sekterisme og Vestens forvirring     165
Kapitel 8: Oliemilliarderne i moskeer, kulturcentre & skoler i Vesten    180
Kapitel 9: Terrorpropaganda og -intimideringer i Vesten      202
Kapitel 10: Eksempler på implicitte terrorfremmende ytringer     221
Kapitel 11: Vesten og de tilrejsende jihad-prædikanter      234
Afsluttende: Tør vi forholde os til virkeligheden?      241
Kilder    251
Register   260
Uddrag fra bogen:
”Pia Kjærsgaard blev overfaldet på Nørrebro i 1998, af autonome og indvandrere, i et kvarter hvor homoseksuelle, danske jøder og islamkritikere i årene efter har følt sig mere og mere udsatte. Når det har været udviklingen, så er vores eneste udfordring desværre ikke kun jihadister som sværger troskab til Islamisk Stats leder.
Når Rådmandsgades Skole på Nørrebro ikke ville modtage jødiske elever, med de jødiske elevers sikkerhed som begrundelse, og en af de racistiske og voldelige elever på skolen senere tager livet af Dan Uzan, alene fordi at Uzan var af jødisk afstamning, så er det ikke kun terroristen der er problemet. Det ved vi at han ikke er, og det er netop grunden til at jødiske institutioner fortsat skal beskyttes af enten bevæbnede soldater eller politi. Jødehadet er et generelt muslimsk og islamisk problem.”
Citatet er fra s. 60
”Tænk hvis islamisterne blev presset i de muslimske miljøer og i den frie debat om islamisk teologi og den bogstavstro tilgang til denne. Det er ikke for meget at forvente af vestlige muslimer, der selv har valgt at bosætte sig i de vestlige lande. Muslimer der er så heldige at leve i frie lande med muligheder som deres egne familiemedlemmer og andre muslimer ikke har i de muslimske lande.
Jo flere kritikere og jo mere kritik mainstream islam får, des mindre farlig og tabuiseret bliver islamkritikken.”
Citatet er fra s. 107
”Når muslimer peger på Vesten og jøderne som grundene til de muslimske landes konflikter og krige, kan man spørge: Hvis ikke det er islams og kulturens skyld med alle de krige og konflikter i de muslimske lande, hvorfor har muslimer i Vesten også enorme problemer med vold, konflikter og kriminalitet?

Og hvis det er racisme imod og diskriminationen af muslimer der står i vejen for integrationen af muslimer i Vesten, hvorfor har alle andre grupper af indvandrere ikke tilnærmelsesvis de samme problemer? Hvorfor al den jødehad, homohad og kvinde- had?

Når den islamiske verden konsekvent undertrykker egne borgere, bruger barbariske straffe og starter konflikter og krige i en uendelighed, så har det intet med Vestens udenrigspolitik at gøre.
At en muslim født i Danmark dræbte Dan Uzan, alene fordi at Dan var dansk-jøde, har intet med hverken vores integrations- eller udenrigspolitik at gøre.”
Citatet er fra s. 244
—-

Egenskaber:

Udgivelsesdato: 10-10-2018
Sprog: Dansk
ISBN: 978-87-970817-0-9
Sidetal: 261
Vægt: Ca. 400 g
Dybde: 17 mm
Bredde: 170 mm
Højde: 240 mm
Forlag: Toptryk
Mærkat: Bog, hæftet
Format: Hæftet
Udgave: 1
Originalsprog: Dansk

Yderligere information

Vægt .425 kg
Størrelse 17 × 24 cm