Israel

Hvorfor er jøder så hadet?

Først noget positivt: Jeg fik på min tur til Israel muligheden for på nært hold at mødes med og bo sammen med arabere og muslimer der grundet The Abraham Accords nu kan tage til Israel og søge freden med jøder. 

Den 25. april 2024

Det var faktisk ret vildt at opleve, og rigtig rørende at se og mærke, hvor meget forskel nogle få rigtige politiske beslutninger kan gøre for mennesker, for befolkninger, for vækst, venskab og ikke mindst for fred i regionen.

Jeg har tidligere været på arabiske-dialog rejser eller ophold organiseret af forskellige danske organisationer efter Muhammed-krisen, men ikke nok med at vi ikke rigtigt måtte eller kunne tale om hverken profetkrisen eller Israel i plenum,  så var der en generel uautentisk tilgang til tingene. Der var en kæmpe berøringsangst. Der var inden det arabiske forår, og jeg blev ved med at advare imod islamisterne, imens islamister var iblandt os – det var dengang man troede Broderskabet var en del af det gode selskab. Ja, for nogle i Vesten gik eller går det først op meget, meget sent.

Derfor var jeg i udgangspunktet meget kritisk overfor arabisk dialog – men det her er noget helt andet – islamister og ekstremisme bliver der gjort op med i det her israelske-arabiske samarbejde. Lad os bare sige det sådan, der er langt fra Isam B og så de marokkanerhvad det egentligt kan have af effekt, at nogle topstyrede regimer vælger at rykke i en rigtig retning. Men jeg så det nu med mine egne øjne, og resultatet er positivt. Unge araber kritiserer nu islamisternes propaganda og hjernevask, og selv reformer af islam kan der nu tales åbent om. Hvor skønt.

Tør man håbe på at denne udvikling fortsætter? Det er i hvert fald sikkert at meget står i vejen for netop dette.

Israel er et betagende land, og mange taler om at opleve en religiøs vækkelse, ved et besøg til Israel, men for mig blev troen på den frie verden og på menneskers frihed og fremgang styrket. Jøderne i Israel er så ydmyge, så innovative og produktive, og det må være grunden til at mindre udviklede kulturer misunder og hader dem.

Vores fokus på turen var Holocaust, og hold da nu op hvor ligner nazisternes propaganda og Holocaust islamisternes propaganda og terrorisme. Konspirationsteorier om at jøder styrer hele verden og drikker børns blod lever stadigvæk i bedste velgående, selv i den vestlige verden.

Hvis du tænker at det da i hvert fald ikke kan passe, så søg på Hollywood og blod fra babyer, og spørg så dig selv om hvem de samme mennesker mener har magten i Hollywood. Ikke kun Hollywood, men også bankerne, politikerne og ja, hele den vestlige verden lader sig styre af Rothschild-familien og Illuminati-ordenen, mener nogle stakler desværre. Men selvom det også er synd for de der spreder og tror på den slags, så er det altså mere synd for de jødiske ofre af den slags antisemitisme og jødehad

Hele verdens jøder udgør under 16 millioner, ud af de 8 milliarder af mennesker der lige nu befinder sig på kloden. Til sammenligning findes der under 2 milliarder muslimer.

Igennem historien og længe før nazismen er jøder blevet hadet, hånet og udstillet for at være jøder, deres forbrydelse ser ud til at være at andre har misundet dem. Misundelsen ser ud til at være et tilbagevendende tema. Jøderne har altid klaret sig godt, alle de forskellige steder og tider de har befundet sig, og med det mener jeg ikke at de altid har været rige. Men de har gjort deres bedste og klaret sig ret godt, alt taget i betragtning, de har fundet løsninger på egne og andres problemer. De har simpelthed været klogere end de fleste.

Det er min nye teori at jødedommens indbyggede religiøse debat-kultur har gjort jøderne til klogere mennesker. For hvad har jøderne tilfælles igennem tider, forskellige etniske (genetiske) oprindelser, sociale klasser, politiske ideologier, forskellige niveauer af religiøsitet og fortolkninger af religionen og andet? Jødedommen, og dens indbyggede debatkultur. Mødet med uenighed gør os ydmyg, klog og tolerant.

Er du enig?

 

 Knivangreb i Dublin: Muligvis terrorisme

Småbørn i Irland, Dublin, blev i går angrebet i et knivangreb, rettet imod netop børn: En formodentlig algerisk mand, der i 20 år har boet i Irland, og har fået statsborgerskab der, er blevet anholdt i går for angrebet.

Den 24. november 2023
En lille pige på fem er stadig i kritisk tilstand. En kvindelig lærer blev også hårdt såret da hun brugte sin krop som skjold imod kniven der var rettet imod børnene. Manden menes at være fra Algeriet, der er et muslimsk land.
Hvorfor hører vi ikke mere om dette forfærdelige angreb i vores medier? Myndighederne udelukker ikke terrorisme som motiv for angrebet, og de er igang med at undersøge mandens digitale enheder. En brasiliansk mand brugte sin hjelm til at slå manden, og andre greb kniven fra ham, således at manden blev stoppet. Den slags resolut handling i sådan en situation er desværre noget af det som vi i fremtiden skal have kurser i, i vestlige lande.
Og ja, på den måde nærmer vi os en Israelsk tilstand. Hvad er fællesnævneren? Nogle af os har advaret om det i årevis, skrevet om det, og er blevet kaldt for hadefulde racister. Det er vigtigt at vi handler i voldelige situationer, fordi vi ikke skal lade ofre i stikken. Handling imod en voldelig gerningsmand minimerer antallet af ofre, men er selvfølgeligt farligt. Vestlige myndigheders anbefalinger har hidtil været helt modsat -anbefalingen har været at man skal løbe væk, i stedet for at blande sig.
Alligevel tror jeg at forældrene til de her børn i Dublin har været glade for at der blev handlet. Og at voksne mennesker ikke løb væk og lod børnene i stikken. Det er trist, farligt og bekymrende at protesterne i Irland ovenpå angrebet blev så voldsomme. At der blev sat ild til politibiler og andet åndssvagt. Det skal alle gode kræfter tage afstand fra. Alligevel forstår jeg ikke at mediernes fokus har været protesterne og ikke knivangrebet på børn. Havde du hørt om denne historie før du læste om den her?