Vi har i dag fået Jaleh Tavakoli på besøg ved frokostbordet. Hun var Enhedslistens medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, men er i dag løsgænger pga. uoverensstemmelser mellem hende og resten af partiet i spørgsmålet om politisk islam og kampen mod religiøs fundamentalisme. Her skriver hun om muslimske, danske kvinder og ligestilling. Værsgo’ og god weekend!

Af Jaleh Tavakoli

Højrefløjens symbolpolitik versus venstrefløjens berøringsangst har faktisk været med at til at forværre integrationsproblemer i al almindelighed.

Højrefløjen bruger emnerne populistisk for at skaffe sig hurtige og nemme stemmer, uden at løse problemerne, imens dele af venstrefløjen i mange år ikke engang har turdet at røre ved problemerne.

Ofrene for problemer er både majoriteten såvel som minoriteterne, imens indvandrerpiger og – kvinderne har været de virkelige tabere. Det gælder emner som tørklæde, burka og 24 års reglen.

Skal vi forbyde burka eller tørklæder? Nej, mener jeg, det er virkelig en form for symbolpolitik der ikke løser problmerne.

Er der mange som bliver direkte eller indirekte tvunget til at bære burka eller tørklæde? Ja, det er klart!

Hvad kan man så gøre? Man kan i talesætte problemerne, man kan tage kulturkampen imod de middelalderlige opfattelser af køn, æresbegreber og seksualitet.

Alt for ofte er der en masse andre ting som en kvinde med tørklæde skal eller ikke skal, tvang og pres er en hel indgroet del af mange indvandrefamiliers kønsrollemønstre, som man ikke løser med et forbud.

Det er derfor meget vigtigt at få mændene med, her skal vi bruge alle gode kræfter til at argumentere godt for og forandre holdningerne. For forbud fører til at kvinderne bliver endnu mere presset, og gemt væk i hjemmene bag kødgryderne. Det er vel ikke det man vil have?

Hvad er fx oftest forskellen imellem at en dansk mand og en mellemøstlig mand slår sin kone? Måske ingenting, begge mænd er idioter, de er måske jaloux eller fornærmede, og føler at deres ære bliver krænket.

Forskellen er bare at især æresbegrebet i den muslimske og mellemøstlige sammenhæng er en meget autoritær og dominerende størrelse som også er mere omfattende i hverdagslivet. Æresbegrebet (sharaf og nAamus) bruges om en mands ære, og forstås helt afhængig af dennes kones, kærestes, datters eller mors “ærbarhed”.

Det her er ikke en specielt muslimsk tradition og forståelse, men en patriarkalsk gammeldags én, som dog er meget udbredt i muslimske samfund.

En kvindes krop og seksualitet forsøges fuldstændigt styret på alle tænkelige måder, hvor også religionen islam spiller en rolle.

Jeg sammenligner muslimske familiers mødomsbevogtning af deres piger, med de såkaldte ”promise rings” i USA, hvor unge kvinder presses til at love deres fædre, at de ikke vil dyrke sex.

Føj for satan! Men ”promise rings” er slet ikke at sammenligne med det pres som indvandrerpigerne oftest er udsat for.

Alt sammen fordi pigen pga. sit køn allerede er seksuel fra start, nogle mellemøstlige familier giver også helt små babyer tørklæde på. Det er der slet ikke noget islamisk der argumenterer for, eller det tager selv de fleste islamiske – skoler / imamer afstand fra.

Dermed ikke sagt at imamer og islam ikke har en negativ indflydelse på de her spørgsmål, derfor siger jeg også altid at min kamp for sekularisme, kvinderettigheder og demokrati i den muslimske verden altid er, og har været imod imamernes forståelse og udbredelse af middelalderlig sludder, men ikke imod islam som religion.

Jeg er ateist, og vil ikke forholde mig til religion i politiske diskussioner, men hvis religion bruges politisk ved fx at krænke rettigheder, så blander jeg mig, kan I tro!

De fleste imamer vil ikke tage afstand fra sharialovgivning hvis første og største offer / fjende er kvinden. Derudover er sharialovgivning totalitær, udemokratisk og opskriften på præstestyre.

Hvorfor er Sharialovgivningen direkte kvindefjendsk?

-       Stening er en dødsstraf i Sharialov og oftest tilfalder den kvinder (pga. reglerne om vidnesbyrd i islam)
-       En kvinde kan næsten aldrig blive skilt fra sin mand, hvis manden er imod
-       Ved skilsmisse har manden retten til forældremyndigheden over børnene
-       Kvinder arver halvt så meget som mænd
-       En kvindes blodpenge (ved drab) er halvdelen af en mands
-       En mand kan gifte sig med 4 kvinder
-       En mand kan slå sin kone ihjel, hvis han opdager, at hun er utro; han skal have fire  mænd som vidne til episoden – eller tre mænd og to kvinder.
-       En kvindes vidnesbyrd i en domstol er kun halvt så meget værd som en mands.

Hvis man ser ovenstående i sammenhæng, kan man tydeligt se et mønster: nemlig at en kvinde faktisk er halvt så meget værd som en mand, ifølge sharia.

Min kamp er derfor imod de fleste imamers forståelse af islam!

For jeg har også mødt meget sekulære og fornuftige muslimer, der tager dybt afstand til Sharia!

Tak for ordet!