Antallet betyder noget – og det er alvor
Det frie ord, og dermed tolerancen af uenigheder, er hele grunden til at vi i dag lever i en beskyttet lomme af fred, sikkerhed og velstand.
Virkeligheden er at antallet af indvandrere og flygtninge betyder noget, og den virkelighed er også venstrefløjens virkelighed. Jeg vil derfor løbende citere tre markante damer på venstrefløjen som er enige med mig i at antallet betyder noget.
Disse tre ord, denne lille sætning er meget vigtig. For hvad betyder det egentligt, når man siger at antallet betyder noget?
Erkendelsen afslører at man også på venstrefløjen har indset eller altid har vidst at alle kulturer ikke var og er lige gode. Men selvom at dette er åbenlyst for selv større børn, der kan tænke selv, så er det alligevel kontroversielt på venstrefløjen.
Pia Olsen Dyhr
Om antallet udtaler formand, nej forperson, for SF, Pia Olsen Dyhr sig således til Berlingske:
”»Antallet betyder noget,« lyder det fra SFs formand Pia Olsen Dyhr om flygtninge- og migrantkrisen. I Beinovs Hotspot blæser hun til kamp mod kvindehad, overgreb på homoseksuelle og chikane af danske jøder i etniske miljøer.” Dette citat er fra Berlingske, d. 15. januar 2016.
Til kamp mod kvindehad og overgreb på homoseksuelle og jøder. Fordi antallet betyder noget.
Alligevel forbliver debatten om ”de andre” farlig, giftig og tabuiseret, et faktum som venstrefløjen har det største ansvar for, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er højrefløjen ikke uden fejl.
Venstrefløjen har hele tiden været af den opfattelse at den vestlige kultur er alle andre kulturer overlegen, det er dog ikke en erkendelse som venstrefløjen så tit sætter ord på. Og Pia Dyhr Olsen gør det da også kun indirekte.
Venstrefløjen ved oftest slet ikke hvordan at den ud fra den erkendelse skal agere i mødet med ”de andre”. Den har derfor desværre i alt for høj grad tyet til de-lave-forventningers-racisme.
Venstrefløjen har ofte i udgangspunktet en anderledes tilgang til ”de andre”, hvis ellers ”de andre” ikke er politisk uenige med dem. Der er tale om en meget selvoptaget tilgang, hvor man føler sig hævet over og ser ned på ”de andre”, af ”kærlighed og respekt”. Man er så god, så selvgod.
Der kan gives mange eksempler på dette, men fx har venstrefløjen for vane at udskamme islamkritikken som racisme. Kritik af en religion, kritik af dårlige ideer, tilhørende en religiøs minoritet, bliver derfor ofte afvist som racistisk. For det er jo synd for muslimerne, som om muslimerne ikke kan gøre for deres religion.
Synet på muslimer, som nogle der ikke selv er i stand til svare for sig, forsvare sig og modargumentere islamkritikken, er jo racistisk.
Hvide mennesker på venstrefløjen føler ofte et ansvar for at beskytte muslimer imod islamkritik, men hvem har ringet jer op? Forhold jer enten selv til kritikken af islam eller lad være med at deltage i debatten om islam.
Sofie Carsten Nielsen og Johanne Schmidt Nielsen
Antallet af flygtninge betyder noget ifølge de Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, der er citeret således af DR, d. 7. september 2017, om dette:
“Det betyder rigtig meget. Selvfølgelig gør det det. For vores mulighed for at integrere dem, siger Sofie Carsten Nielsen.”
Og sidst men ikke mindst har vi Johanne Schmidt Nielsen, tidligere leder af Enhedslisten, der i et interview i Information d. 10. januar 2019 svarer således til spørgsmålet: ”For antallet betyder noget?”
“Ja, selvfølgelig. Det siger sig selv, at det har betydning, om et samfund skal tage imod 5.000, 50.000 eller 500.000. Punktum. Ligesom jeg synes, det er en banal pointe, at integration kan være svært.”
Nåh men, kære venner på venstrefløjen, hvad er det så vi laver, hvor bliver de analyser og den politik af som disse udsagn nødvendigvis må afføde i jeres partier?
Den slags udtalelser er desværre oftest udtryk for halvhjertede politikker på venstrefløjen, politik som de selv vælger at se bort fra i hverdagen. Hvis adspurgt, så har de dem at henvise til. Selv hvis holdningerne bliver vedtaget af partiet, er der nogle gange ikke opbakning til at præsentere disse, som derfor bliver partiernes hemmelige politikker.
Der følger en racisme-shaming med kritik af ”de andres” kultur og religion, som langt de fleste på venstrefløjen ikke kan og vil tåle. Ikke i længden. Heller ikke hvis de selv har dyrket den slags shaming af andre. Ingen er sikre eller undtaget, alle er bange for at blive stemplet som racist, selv på den yderste venstrefløj.
Da jeg blev medlem af Enhedslisten i nullerne, var årsmødet meget tæt på at stemme for afskaffelsen af racismeparagraffen. Årsmødet stemte for afskaffelsen af blasfemiparagraffen. Årsmødet stemte nogle år senere for at forbyde omskæring af drengebørn.
Og vi kan alle huske Villy Søvndals opgør med lalle-politik på integrationsområdet.
Alligevel står vi i en situation hvor Enhedslisten er gået i brechen for at farlige personager (mødrene i Syrien) tilbage til Danmark. Det er lykkedes EL at få presset selv regeringen (S) til dette. Vi taler om folk som er taget til Syrien for at støtte militant islamisme, i kampen imod vantro (andre muslimer).
Integrationen kan være svær siger Johanne.
Når man siger A
Antallet betyder noget. Det er selv de mest naive i integrationsdebatten altså enige i, ergo er det ikke racisme at mene at problemer med indvandring handler om kultur, for hvorfor skulle antallet ellers betyde noget?
Men det er ekstremt svært for venstrefløjen at sige B, når først de har sagt A: “Antallet betyder noget.
Integration er måske endda det forkerte begreb, og måske skal vi hellere tale om assimilation, men uanset ordvalget, så må målet være fredelige sameksistens i et demokrati, med alle de friheder og rettigheder som danskere i generationer har kæmpet for. Tolerante danskere.
Den vestlige kultur er først og fremmest overlegen fordi den har en civiliseret og tolerant tilgang til det frie ord. Til uenighed. Så hvad skal vi med fremmed-krigerne (læs: jihad-krigerne), kære venstrefløj?
En tilgang der viser en selvtillid som de intolerante ikke har. Tolerante mennesker tør og tåler at blive modsagt. I den offentlige debat skal alle kunne tåle kritik af dem selv, deres overbevisning og også deres religion. De der er modige og tolerante lader andre komme til orde, uanset deres magtposition i relationen til den der ytrer sig.
Tolerancen af uenighed er essentiel for civiliseret samtale. For civiliserede samfund. Tolerance er lige med overskud og selvtillid, imens usikkerhed, følelsen af mindreværd og kujoneri kendetegner de intolerantes opførsel, der hvor sanktioner som censur, fængsel og endda dødsvold bliver brugt imod dem man er uenig med.
Det frie ord, og dermed tolerancen af uenigheder, er hele grunden til at vi i dag lever i en beskyttet lomme af fred, sikkerhed og velstand.
…
Nawa om æresdrab: Nogle slår op i Koranen
DATO: d. 1. august 2022
Muslimen, folketingsmedlemmet og ligestillingsordføreren Samira Nawa sammenlignede, på Folkemødet 2022, jalousidrab med æresdrab.Det svarer lidt til at sige at et politisk motiveret mord ikke er terrorisme, da drab er drab. Nawa kunne i hvert fald ikke se forskellen imellem et islamisk æresdrab og et jalousidrab, (se hendes svar nederst i bloggen).
Samira Nawa burde derfor læse artikler fra nullerne med overskrifter som: ”Æresdrab: Det kollektive mord” og ”Publikum som bifalder”. Forskellene ligger i titlerne på disse to artikler, bare hvis hun er en af de mere dovne politikere.
Æresdrab er blandt andet defineret ved at have et bifaldende publikum, hvilket kan være familien, et netværk eller samfund som bifalder, eller der som minimum accepterer, drabet. Desuden er drabet ofte planlagt, i samarbejde med, eller aftalt med andre.
Æres-motivet kan også være en skærpende omstændighed i drabssager, i Danmark. Det så vi i 2006 hvor ni tiltalte blev dømt for æresdrab på en ung kvinde, Ghazala Khan. Khan blev skudt og dræbt af sin bror i Slagelse.
Vi er desværre ikke blevet meget klogere de sidste tyve år, og det har i hvert fald, under alle omstændigheder, ikke betydet at vi har løst problemerne.
Hvor vi i nullerne var begyndt at tale om æresdrab, taler vi i dag gerne udenom. Nawas svar, nedenfor, er et meget godt eksempel på dette.
Vi tør stadigvæk ikke tale om problemerne med islam og muslimsk kultur. Se bare postyret omkring Rasmus Jarlovs udtalelse vedrørende indvandring. At argumentere for at norsk og somalisk kultur er væsensforskellige, bliver stemplet som racisme.
Hvor Jarlov ikke må se kulturforskellene, nægter Nawa at se disse. Den slags berøringsangst er patetisk, hyklerisk og skadelig for vores samfund.
Vi er ilde stedt hvis den slags politisk korrekthed for alvor er eller bliver cementeret i dansk politik og debatkultur. Alle religioner og kulturer er hverken lige gode eller dårlige, langt fra, alt er ikke det samme. Læg mærke til ordet ”forskellig”, når forskellige religioner og kulturer bliver omtalt. Forhold dig så til den enkelte religion eller kultur, og ikke til hverken hudfarve eller race (genetik), så er du ikke racist. Så enkelt er det, du er ikke racist, med mindre at du er racist.
Korancitater
Jeg har skrevet en hel bog om bogstavtro islams teologiske problemer med det sekulære demokrati, og måske er Nawa enig, men det fremgik altså ikke af hendes svar på Folkemødet.
Kære Nawa, er Koranen guds ord? Det er for mig, og sikkert for mange andre, interessant at høre hvad du som muslim mener om både islamiske æresrelaterede drab og teologien i den forbindelse.
Nawa vil helst ikke forholde sig kritisk til sin religion. Hun sagde i sit svar til mig at hun ikke forstod hvorfor at jeg spurgte ind til hendes religiøse tilhørsforhold. Det er der dog ikke noget mærkeligt i, når hun gang på gang, som politiker i den offentlige debat, selv taler om at være muslim.
Islam og muslimsk kultur er desuden helt centrale størrelser for forståelsen af æresrelaterede konflikter og vold, som i dag pænt kaldes for social kontrol. Faktisk har man udvandet begrebet yderligere og kaldt det for ”negativ social kontrol”. Det er selvom at vi, lad os være ærlige, mere præcist, og for det meste, taler om muslimsk kvindeundertrykkelse.
I min bog ”Islams Offentlige Hemmeligheder” beskriver jeg desuden i detaljer hvordan at æresdrab bliver både legitimeret og tilgivet med henvisning til mainstream islamisk teologi. Hvad siger Nawa, er hun klar til i offentligheden at tage afstand fra de teologiske udlægninger af hendes religion?
Det er så skræmmende at en ligestillingsordfører i dag, efter så mange artikler, bøger, dokumentarer, undersøgelser og ikke mindst æresdrab, alligevel udtaler sig således.
Her er både mit spørgsmål om æresdrab og Samira Nawas svar, fra Folkemødet, transskriberet. Du kan også høre og se hende sige nedenstående i videoen her. Tid: 27:39
Jalehs spørgsmål: ”Et lille hurtigt spørgmål. Samira, jeg vil gerne lige høre. I nullerne der snakkede man om æresdrab – og vi har haft ret mange æredrab, hvor vi ikke længere taler om æres-delen. Og det går selvfølgeligt til islam og muslimske mindretal som begår vold og social kontrol – en stor del af det handler jo om muslimer – jeg savner at når du snakker om de her ting – at du så snakker om islam, hvordan kan det være at du ikke gør det, når du også muslimsk baggrund?”
Samira Nawas svar: ”Jeg synes nu ikke at min egen baggrund behøver at blive draget ind, eller gør mig særligt ansvarlig for det, for at drage islam ind i det. Men det at jeg er ligestillingsordfører har en betydning for min rolle ind i den her debat. Jeg synes egentligt at vi begik lidt en fejl da vi talte meget om æresdrab, og alene tilskrev det hvad der foregik i muslimske familier, fordi sådan som, når man ser kvindedrab i det hele taget, så er der rigtig meget af det der bunder i jalousi som kan komme fra en partner eller en ekspartner. Og om det er et jalousidrab eller et æresdrab, set med mine øjne, det er jo det samme som kvinderne oplever. Det kan være at vi er uenige. Men den sociale kontrol er jo den samme uanset religiøs baggrund eller kulturel baggrund. Men det er jo en social kultur der er ført ind i familien, og i sidste ende om du dræber af jalousi, er det jo også fordi din egen ære er sat højt. Så jeg synes det er et spørgsmål om ord, og det er klart at der så vil være nogen som begrunder det i, fordi de så slår op i Koranen og så finder de et eller andet citat og så begrunder de det med islam, men det er jo ikke isoleret til det.”
…
Europarådets Racismekommission : Opløs danske racistiske partier
I torsdags d. 9. juni kom nyheden og anklagen om at Danmark har et problem med stigende had og racisme imod muslimer, og kritikken kommer fra Europarådets racismekommission.
Europarådets racismekommission mener blandt andet at: ”Myndighederne bør også udvikle en retlig ramme for at skære ned i finansieringen af racistiske organisationer, herunder politiske partier, og for at opløse dem.”
DATO: 14. JUNI 2022
Opløse danske partier? Forbyde dem?
Det her er så alvorligt at den danske regering skal reagere. Hvordan kan et europæisk råd nu åbent tale for statslig undertrykkelse, forfølgelse og censur af islamkritikere og kritikere af muslimsk indvandring? For det er hvad kommissionen taler for, det forklarer jeg nærmere om nedenfor.
Men lad os starte med at racismen i Danmark, ifølge kommissionen, oftest rammer muslimer, og derfor er den største udfordring.
Men hør nu her kære racisme-eksperter, hvorfor er det at kommissionen ikke har det største fokus på racismen overfor jøder i Danmark. Jøder i Danmark er da uden den mindste tvivl den mest udsatte etniske og religiøse minoritet. Jøder i Danmark er så udsatte for racistisk had at både politi og militær er sat ind for at beskytte dem, ikke imod ord, men imod terrorhandlinger, vold og hærværk.
Men det fejer racismekommissionen af bordet med nogle halve forklaringer om at det jødiske samfund i Danmark er tilfreds med den støtte som de får fra myndigheder, og nogle i sammenhængen ligegyldige tal om anmeldte hadforbrydelser. Det jødiske samfund i Danmark er enormt presset på deres identitet, og flere gemmer enhver beklædning eller et smykke der kunne identificere dem som jøder.
Men det står meget værre til med Europarådets kommission, for deres konklusioner beror på et samarbejde med islamister fra bl.a. organisationerne Munida og CEDA.
Lad os se på hvad de to organisationer har haft bidraget med til det danske samfund. For blot at nævne et eksempel, så er Munida en organisation der i 2019 afholdte et kønsopdelt event i Københavns Kommunes lokaler. Munida havde i den forbindelse inviteret en imam fra England, der blandt andet er afsløret for at fortælle unge teenagedrenge, i en moske besøgt af flere jihadister, at islam tillader muslimske mænd at have sex med ikke-muslimske sexslaver, (teologi: sexslaver er krigsbytte i hellig krig).
Hvis legitimering af voldtægt af ikke-muslimske kvinder, taget i hellig krig imod vantro, ikke er racisme, så ved jeg ikke hvad er. Men Munida er altså alligevel Europarådets allierede i kampen imod racisme. Hyklerisk.
Og det er langt fra første gang at Munida har inviteret og samarbejdet med islamister der bogstavelig talt prædikede had. Her er et andet eksempel fra 2013.
CEDA er en nyere islamisk organisation, der har det som et af sine hovedformål at bekæmpe såkaldt islamofobi i Danmark. Deres konsulent Peter Kuzmanovski er så langt ude at han til et debatmøde med Hizb ut Tahrir, ifølge Katja Kvaales artikel på Weekendavisen, syntes at være helt på linje med Hizb ut Tahrir, i spørgsmålet om hvorvidt islam skal moderniseres. (Weekendavisen.dk 12. april 2022)
Hizb ut Tahrir er en organisation som, blandt andet, er blevet taget i at have opfordret til drab på jøder.
På bedste islamistiske vis, i 2022, sad mennesker, der er opvokset i Danmark, til et kønsopdelt arrangement på Københavns Universitet.
Kuzmanovski som ellers flere gange i offentligheden og i pressen har repræsenteret CEDA, meldte dog, ovenpå kritikken af mødet, ud at han kun deltog i debatten som privatperson.
Det ændrer dog fx ikke på at CEDA’s research udvalgsleder er forfatter til en udskældt tyrkisk islamofobi-rapport, der er blevet kritiseret af selv venstrefløjen i Danmark.
En rapport der ifølge Mette Thiesen fra Nye Borgerlige førte til at PET kontaktede hende, fordi hun var nævnt i den.
Man bliver helt fortvivlet, hvad er det der sker for Europarådet og eliten i Bruxelles? Hvor er de på vej hen?
For at være helt ærlig, så bliver jeg mere og mere bange for Europas fremtid. For en ting er at Europa har kolossale problemer med integrationen af muslimer, så store at terrorisme nu er en af disse mange udfordringer. Dertil kommer at vi, ifølge de totalitære såkaldte antiracister, ikke engang må tale om muslimers manglende integration i Danmark og Europa.
Alle os der bekymrer sig om demokrati, fred og tryghed i Europa er åbenbart racister.
En racisme der blandt andet beskrives således:
”Angående hadefulde ytringer bemærker ECRI med beklagelse, at muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og personer, der har fået asyl, i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur,” står der i rapporten med kritik af Danmark.
Men i så fald skal selv Socialdemokratiet vel opløses ved lov, hvis det ellers skal være op til Europarådets racismekommission at bestemme.
Ovenstående beskrivelse er også i tråd med Europarådets pinlige forståelse af begrebet islamofobi.
I en udtalelse om Islamofobi beskriver Europarådet begrebet islamofobi således: ”Islamofobi er en form for racisme, der betegner fordomme og diskrimination af muslimer eller dem, der opfattes som muslimer, baseret på deterministiske syn på islam og en essentialisering af et religiøst samfund. Antimuslimsk offentlig diskurs i Europarådets medlemslande konstruerer kulturelle forskelle mellem muslimer og majoritetsbefolkningen som uforenelige, hvilket igen giver næring til diskrimination, fjendtlighed og vold.”
Danmark og Europa har aldrig før haft så stort et behov for kritik af islam, islamister og også muslimsk kultur (og deraf muslimer som befolkningsgruppe), som det er tilfældet i dag. Og det skal selvfølgeligt være tilladt, ved lov, så længe Danmark er et frit land.
…
Rasmus Paludan
Kære meddemokrat
God påske.
26 betjente såret. Civile er kommet til skade. Paludan har været i Sverige.
Rasmus Paludan er ikke ansvarlig for volden fordi han brænder Koranen. Det er intolerante muslimer som har den fulde skyld.
Paludan insisterer på at brænde Koranen, gang på gang på gang. Men det er ikke bogens flammer der har sat Sverige i brand. Gæt hvem der reagerer sådan, hvem på denne klode reagerer ellers sådan på at nogen brænder en bog eller tegner en tegning?
Alligevel må Paludan være gal.
Han sætter sit liv på spil, og selvom han er langt fra at være en klog ytringsfriheds-helt, så bærer han ikke ansvaret for andet end atter at have bevist sin pointe. Muslimer har et problem med at acceptere andres ytringsfrihed.
Ikke alle muslimer, men alt for mange. Nogle er endda, som Paludan gang på gang har illustreret det, enormt voldelige og antidemokratiske.
Og det er et stort problem for muslimer, både fordi nogle af dem reagerer voldeligt og intolerant, andre ikke tager afstand og sidst men ikke mindst fordi muslimernes religion, mainstream teologisk, ligefrem fremmer den slags vold og intolerance.
Disse voldsmænd minder mig om min forkælede 3-årige som er begyndt at slå når han ikke får sin vilje. Disse voksne mennesker er produktet af en kultur som ikke retter op på barnlig, dårlig og udannet opførsel.
For at forstå voldskulturen, som er så forskellig fra vestlig kultur, er det vigtigt at forstå at voldskulturen forveksler frygt med respekt.
Denne kultur anser også intolerance og vold for en naturret. Tankegangen er at vold er ok hvis brugt af én selv eller af ens allierede imod ens modstandere. Retfærdighed, fairness, principper og moral er underordnet.
Derfor er destruktion så nem at ty til for særligt mændene i denne kultur. Deraf alle de krige i og uden religionens navn, også, og særligt, muslimerne imellem.
For ellers at forstå voldskulturen, skal man forstå mainstream islams teologiske problemer med fredelig sameksistens og demokrati.
Hvis du er interesseret kan du altid købe / læse min bog Islams Offentlige Hemmeligheder. Den kan lånes på langt de fleste biblioteker i Danmark.
Kh Jaleh
***
Kære tech-giganter, ytringsfrihed skal ikke altid være salgbar
Virkeligheden er at Tech-giganter lever af at være salgbare, de sælger reklamer og samarbejder med andre firmaer. Det gør dem automatisk woke i disse år, hvor det endnu er på mode at dydssignalere. At sige det mest åbenlyse og ufarlige.
DATO: 02/04/2022
Vestlig lovgivning, det frie ord, demokratisk samtale, er nødt til at gå forud for tech-giganternes kvælende undertrykkelse af ytringer som ikke gavner dem økonomisk. Dertil er det frie ord for betydningsfuld for den vestlige civilisation.
Det frie ord muliggør en enestående kultur og civilisation, den vestlige kultur, som er alle andre kulturer overlegen.
Tech-firmaerne skal have ret til at tjene penge på at facilitere den frie verdens ytringsfrihed, men de skal ikke have vetoretten over hvem der kan komme til orde i den offentlige debat, eller hvad der kan blive sagt. Ytringsfriheden må gå forud for alle andre hensyn, også tech-giganternes pengepung. Disse firmaer skal reguleres af vestlige regeringer, således at de ikke kan censurere og derved obstruere den demokratiske samtale.
Alligevel har regeringerne i den frie verden travlt med selv at begrænse det frie ord, blandt andet ved at presse tech-giganterne til at begrænse disses brugere yderligere.
Den offentlige debat har aldrig været større, i form af det antal mennesker der hele tiden deltager i den, men den er langt mere begrænset i dag end for ti og tyve år siden, set i forhold til selvcensuren og den egentlige censur som eksisterer. Det er den politiske korrektheds, identitetspolitikkens og kulturrelativismens bløde totalitarisme der i disse år rammer os hårdt. Dertil kommer truslen om vold, især fra islamister.
Er ytringer ikke ulovlige, skal de også være tilladte på de sociale medier. Er den ansvarlige for ytringerne ikke som minimum sigtet for ytringerne, skal man ikke straffes eller censureres af de sociale medier.
Vi kan ikke blot kalde Facebook og Twitter for private virksomheder, nej, de har al for magt, politisk magt, de afgør valg. Debatter bliver afgjort på deres enorme platforme, og derfor må alle borgere med alle holdninger kunne komme til orde. Det skal hverken profit-hensyn eller politiske interesser kunne forhindre. Ikke i Vesten. Disse firmaer må tjene deres penge, imens at de opretholder alle borgeres adgang til at ytre sig frit, med mindre loven overtrædes.
De skal være forpligtede overfor det samfundsbehov som de dækker. Det samme må gælde retten til eksempelvis at kunne sende emails, åbne en forretning eller bankkonto, uanset hvor kontroversiel ens holdninger måtte være.
Det skal også være muligt at klage over de sociale mediers afgørelser, og holde dem ansvarlige for deres beslutninger, reglerne skal desuden være meget mere gennemsigtige.
Tænk over det, permanente sletninger er ret ultimative, det svarer i dag til aldrig igen at kunne deltage i debatter i det lokale medborgerhus, for noget som man måske har fået en bøde eller en dom for. Har fortrudt, fik uretmæssigt eller om er lovligt i dag.
Virkeligheden er at Tech-giganter lever af at være salgbare, de sælger reklamer og samarbejder med andre firmaer. Det gør dem automatisk woke i disse år, hvor det endnu er på mode at dydssignalere. At sige det mest åbenlyse og ufarlige.
Den offentlige debat er derfor i dag for banal, symbolsk og fordummende.
Såsom: ’jeg er imod racisme, homofobi, transfobi og patriarkatet, selvom jeg ikke kan mene det sidste fordi køn i virkeligheden ikke kan defineres’.
Måske er Tech-giganterne endda selve grunden til at woke-bølgen er så vældig og magtfuld som den er. Disse holdninger bliver ophøjet af disse tech-firmaer, fordi de er ufarlige for deres forretninger. Ufarlig tale sælger. Så pyt med at analyserne er overfladiske, forkerte og ofte ikke giver mening. Pyt også med at de i virkeligheden dækker over voldelige bevægelser i Vesten og fjendtlige staters og endda terroristers indflydelse på den vestlige debat.
***
Sort privilegium ramte The Oscars
Will Smiths vold var et angreb på intet mindre end vestlig kulturs største skat, nemlig det frie ord. Også til at håne andre.
DATO: 29/3/2022
Der var tale om en opførsel der burde være, og som også er, ulovlig. Men Chris Rock valgte ikke at anmelde Will Smith til politiet.
Vi hører ofte om fænomenet hvide privilegier i USA, men virkeligheden er at den amerikanske scene for kunst og kultur, i form af prisuddelinger, op til flere gange, har haft sorte mænd løbe op og skabe sig som berettigede småbørn.
Mænd som er sluppet meget billigt afsted med deres grimme opførsel. Vi husker alle Kanye West der var uenig i at Taylor Swift fik en pris. Siden er West langt fra blevet klogere, og alligevel er han som kunstner blevet større, mere betydningsfuld og ikke mindst meget rigere.
Manden er idag milliardær, i amerikanske dollars. Vi vender tilbage til Wests aggressioner, voldstrusler og voldelige adfærd. Tåkrummende pinlig, det er hvad Will Smiths vold imod komikeren Chris Rock var, særligt fordi han ikke engang var stor nok til at undskylde for hans opførsel overfor Rock, da han grædende modtog sin Oscar. Han undskyldte overfor værten, og sagde at han håbede på at blive inviteret tilbage. Det værste ved det hele var nok at rigtig mange mediepersonligheder og skuespillere, umiddelbart efter, virkede til at undskylde Smiths vold.
Undskyldningerne var mange og allevegne, og ikke nok med at Smith ikke blev smidt ud, stadig fik en Oscar og ikke engang blev ført væk til et andet område, så var han også ude at feste og fejre sig selv efterfølgende. Virkelig god stil. Den større offentlighed, på de sociale medier, var dog ikke lige så tilgivende overfor Smith. Manden har nok også derfor siden undskyldt offentligt til Chris Rock, men først efter at hans PR-folk i formentligt ca. et døgn har forsøgt at overbevise ham om at undskylde.
Succes klæder ikke alle, langt fra. For nyligt blev Kanye West taget af listen over optrædener til prisuddelings-showet The Grammys. Det skyldes hans voldelige trusler overfor og tilsvininger af flere komikere, heriblandt hans egen kones kæreste. Kim Kardashian som stadig er gift med Kanye West, har søgt om skilsmisse.
Forud for The Grammys’ beslutning havde Kanye West blandt andet i en animation i en musikvideo halshugget sin kones kæreste, Pete Davidson. Ja, West er ikke kun narcisist, han er også vildt grænseoverskridende og voldelig.
For ikke ret lang tid siden slog han en mand omkuld i Los Angeles. Og selvom han serverer animerede halshugninger for børn og unge på nettet, i form af musikvideoer, mener han at hans datters tilstedeværelse på TikTok er upassende, fordi hun har sminke på. Den kristne og meget hellige rapper har åbenlyst styr på hans moralske prioriteter. Hykleriet vil ingen ende tage.
Præcist at sammenligne med da Will Smiths tale til The Oscars handlede om kærlighed. Will Smiths voksne søns reaktion på sin fars vold, og fuldstændige kontroltab, var også ret skuffende, og værd at nævne. Manden bakkede sin far op med et tweet om at sådan håndterer “de” tingene. Flot, virkelig flot. Will Smiths vold var et angreb på intet mindre end vestlig kulturs største skat, nemlig det frie ord. Også til at håne andre.
Og så er jeg ligeglad med om mandens voldelige adfærd i virkeligheden skyldes pres og stres, fordi Smith i de senere år har følt sig ydmyget af sin kone. Hun indrømmede overfor offentligheden at hun har haft et forhold til en af sin søns venner. Senere har Smith-parret fortalt at de lever i et åbent parforhold.
Dertil kommer at Will Smith har fortalt om sine seksuelle problemer med kvinder, hvilket kun har bestyrket rygterne om at manden i virkeligheden er homoseksuel. Det er også ligegyldigt om Rock, virkeligt med vilje, har gjort grin med Smiths kones hårtabs-sygdom, hvilket jeg ikke tror på, (dette har Chris Rock også benægtet).
Men uanset er Will Smiths opførsel en skændsel. Både Will Smiths og Kanye Wests adfærd og omverdenens undskyldninger for begge mænd handler om mændenes sorte privilegier.
Med til historien hører også at Will Smiths kone i 2016 boykottede The Oscars fordi hendes mand ikke blev nomineret. Så pinligt. Begrundelsen var dengang at The Oscars var for hvid og for lidt mangfoldig. Men i år fik Smith-familien så lov til at repræsentere mangfoldigheden. Godt gået! Stærkt!
***
Hvorfor en særlov for ukrainske flygtninge?
Hver eneste dag, året rundt, 24 timer i døgnet, over hele verden, behandles mennesker forskelligt baseret på hvilket land de kommer fra. Det sker blandt andet i alle lufthavne.
DATO: 25/03/2022
Hvorfor behandle mennesker forskelligt?
Alt afhængigt af hvilket land du kommer fra, har forskellige lande, ikke kun i Vesten, men i hele verden, forskellige regler for indrejse, visum, opholdstilladelse, arbejdstilladelse, statsborgerskab og mange andre rettigheder og forhold.
Det er ikke racisme at Danmark tager imod ukrainske flygtninge med en særlov. Det er en og skal være op til Danmark, folketinget, at afgøre hvem vi som land gerne vil have i vores land. Punktum. Det siger sig selv, det er selvbestemmelse.
Virkeligheden er at langt de fleste af os godt ved at flygtninge fra Ukraine, formentligt, meget nemmere og hurtigere vil lade sig integrere i Danmark end eksempelvis muslimer. Vi kan lige så godt være ærlige og sige det som det er.
Vi har et større tilhørsforhold til Ukraine og ukrainerne end til ikke-vestlige flygtninge og disses oprindelseslande. Og det har intet med race eller farve at gøre. Vi har blot mere tilfælles med Ukrainere. Vi har i meget større grad livstil, kultur og værdier tilfælles. Ukraine bliver angrebet fordi de som land gerne vil nærme sig Vesten.
Og vi er heller ikke blinde for at Ukraine er et land hvis mænd hovedsageligt er blevet og kæmper, efter alt at dømme, for nuværende. Flygtningene udgøres foreløbigt af et flertal af kvinder og børn.
Til sammenligning var der overvældende mange mænd som flygtede i 2015, under Syrien-krigen, disse mænd efterlod ofte kvinderne i deres familie under en krig, eller i en anden udsat situation.
Men hvide mennesker. “Det er derfor at vi føler med Ukraine”, er hvad vi får at vide, i hvert fald af nogle på venstrefløjen. Skamløst.
Vi ser og hører på argumenter der udelukkende er baseret på patos. Oftest er essensen egentlig dydssignalering, for at være mere præcis.
Jeg præsenterer to eksempler. Det første eksempel giver os håb for at børn og unge mennesker, måske og forhåbentligt, ikke lader sig hjernevaske af de meget vågne voksne omkring dem, der allevegne, propaganderer for egne holdninger. Her er der nærmest, og indirekte, tale om udskamningen af et barn, en dreng, (måske hendes egen søn?).
Elise Bjerkrheim, der er samfundsdebattør, udtaler sig således på Twitter:
”Jeg fortalte min dreng om forskelsbehandlingen af flygtninge der pågår i 🇩🇰 Til det svarede han: “Nej mor, det er ikke forskelsbehandling. De kommer fra EU og fortjener en bedre behandling end de andre flygtninge, fordi de er vores naboer” Hvad har I dog gjort #dkpol 😭💔#særlov”
Hvis ens argumenter alene hviler på følelser og etik, på dydssignalering, selv overfor børn, så er man virkelig fattig på argumenter. Det er dette tweet et godt eksempel på.
Et andet godt eksempel sørger skuespilleren Pilou Asbaek for, han skriver: ”Det kan godt være min hjerne forstår begrebet nærområde, men det gør mit hjerte ikke. Fair lov over særlov. #ensforalleflygtninge #hjerterum”
Her udleverer debattøren selv sin hang til patos. Hjernen (logos) får ikke lov til at bestemme, fordi Asbaek, til forskel fra folk der er uenige med ham, er et godt menneske.
***
Tre misforståelser i relation til krigen i Ukraine
I forhandlinger, selv med totalitære monstre med atomvåben, skal vi ikke kun frygte for deres næste træk, vi skal også sørge for at de er bange for vores.
Dato: 15/03/2022
1) ”Vi skal ikke krydse Putins røde linjer”: Putin spiller på vores frygt for hans ustabilitet, hans atomvåben, men dette er et kalkuleret træk i hans blodige krigsspil.
Vi skal selvfølgeligt frygte Putin, og også hans ustabilitet, men vi er også nødt til at presse Putin. Putin siger at hverken en” No Fly Zone” eller fly leveret til Ukraine, for at forsvare luftrummet over Ukraine, vil blive tolereret. Men hvorfor skal Putin bestemme hvor meget vi hjælper Ukraine?
Det skal han selvfølgeligt heller ikke, hvilket ikke er ensbetydende med at vi unødigt skal optrappe konflikten.
Vesten har brug for et demokratisk valgt stærkt lederskab. Vi kan ikke fortælle vores fjende at vi er bange for ham, alligevel er det lidt det Vesten har gjort i denne krig. Bidens administration fremstår usikker, kejtet og værst af alt frygtsom. Det bliver den nødt til at lave om på.
Lad os bare være ærlige, verdens banditter frygtede og respekterede Donald Trump. Meget kan man sige om Trump, men manden var god til udenrigspolitik. Totalitære kræfter forstår oftest kun magt og trusler, og de forveksler respekt med frygt. Dette forstod Trump.
Man kan stille spørgsmålet: ”Frygter Putin Biden?” Hvis svaret er nej, så har vi et problem.
I forhandlinger, selv med totalitære monstre med atomvåben, skal vi ikke kun frygte for deres næste træk, vi skal også sørge for at de er bange for vores.
Putin skal frygte for vores næste træk, nok til at stoppe invasionen, nok til at indgå en fredsaftale.
2) ”Hvidhed er grunden til at vi støtter Ukraine og ukrainere”: Nej, Ukraine har valgt undertrykkelse og tyranni fra. Ukraine vil demokrati og frihed. Ukrainere har valgt bogstaveligt talt at risikere livet for at kæmpe for deres land, for deres frihed.
De er desuden i vores nabolag, de er europæere, og hvis det handler om hvidhed, så er russerne altså ikke brune. Hvor lavt er det ikke at trække et helt irrelevant racismekort, hvor det absolut ikke hører hjemme?
Dette argument bliver oftest brugt af de på venstrefløjen som ikke vil forholde sig til det helvede som Putin har skabt i Ukraine.
3) ”Hvorfor får Yemen ikke den samme opmærksomhed som Ukraine? Og hvorfor fordømmer vi ikke Saudi Arabien”?
For det første, hvem siger at vi ikke fordømmer både Iran og Saudi Arabien, for det der sker i Yemen. Det burde enhver gøre, men krigen i Yemen er ikke at sammenligne med krigen i Ukraine.
I Yemen har den Iran-støttede Houthi-bevægelse taget magten, i en proxy-krig med Saudi Arabien, som bomber landet.
Denne religiøse sunni-shia-krig er en stedfortræderkrig som finder sted i flere muslimske lande. Og nåh ja, så er Yemen ikke europæisk. Krigen i Yemen bliver nævnt af mange af de der gerne undgår at forholde sig kritisk til Putin, herunder også højreorienterede der ikke vil fordømme Putins angrebskrig i Ukraine. Men hvorfor lige Yemen? Hvorfor ikke fx Kina som har arbejds- og fangelejre for muslimer, lejre der mere end noget andet minder om koncentrationslejre. Hvorfor taler vi ikke om islamisk terrorisme og de utallige konflikter i Afrika?
Der er mange konflikter vi kunne tale om, for ikke at tale om at der er krig i Europa. Tænk lige over det. Der er krig i Europa.
Vær opmærksom på Ruslands propaganda, den kan være snedig, fordi de i årevis har arbejdet på at udbrede anti-vestlige fortællinger og polarisering i Vesten. Rusland er fjende af Vesten, fordi Putin er fjende af Vesten. Det bliver vi nødt til både at forstå og agere ud fra, vi kan ikke bare håbe på at kunne tale os til rette med de der hader og vil os til livs.
Det som er utrolig glædeligt, er at der trods den konstante og årelange antivestlige propaganda i Rusland, findes russere som fortsat risikerer alt for at protestere krigen. Tak til dem, for deres heltemodige ytringer og gerninger.
De minder os om at der er håb forude, selvom at alt ser sort ud på nuværende tidspunkt.
***
Vesten skal gøre sig uafhængig af krigsgale tyranner
Først en bøn til den russiske befolkning: Kære russere – I har en krigsgal med adgang til atomvåben ved magten.
Dato: 05/03/2022
Den her krig er Putins krig, ikke jeres, alligevel er også I, i klemme. Som resten af verden. Men I har en legitim mulighed og magten til kollektivt at stoppe Putin. Putins krigshandling er blot ét eksempel blandt mange på hvorfor at ingen befolkning overhovedet har godt af at blive ledet af én stærk leder. Demokratiet er alle andre kulturer og systemer overlegent.
Én gal mand kunne i princippet starte 3. Verdenskrig, og det er i sig selv en utrolig skræmmende tanke, men også vores virkelighed.
Hvad krigen hidtil har vist os er dog at Ukraine tydeligvis ikke er russisk, det har det ukrainske folk slået fast med deres forsvar af deres land, og dette er uanset om Ukraine måtte falde på kort sigt. Der ligger en national identitet, og en vilje til at bevæge sig i retningen af vestlig kultur og demokrati, som Putin ikke kan dræbe.
Kære russere, vi sanktionerer og boykotter jer og jeres land fordi Putin er jeres præsident. Han er farlig for verden og for jer, og også det russiske folk fortjener frihed, sikkerhed og fred.
Kære Vesten
Det er ikke mindre presserende at vi i Vesten lærer den vigtige lektie af Putins umotiverede aggression imod Ukraine, og det i en fart. Vi skal først og fremmest gøre os økonomisk uafhængig af lande som Rusland, Iran og Kina – mest af alt for vores egen skyld.
Med andre ord så skal vi så vidt muligt leve uden disses gas, olie, medicin, og teknologi. Det bliver ikke nemt, men det er uden tvivl hvad vi er nødsaget til, på langt sigt, at gøre, hvis ikke vi selv vil være med til at betale for de uhyrligheder som disse lande gang på gang begår imod os.
Et tema der går igen i begge mine 2 bøger, er at økonomi slet ikke skal være første prioritet i det politiske regnskab, i den vestlige verden, noget som mange vestlige politikere ellers fejlagtigt anser den for at være. Fikseringen på økonomi, på kapitalismen, hænger særligt sammen med Vestens historiske sammenstød med kommunisme, men selv dengang var den største ideologiske forskel imellem Vesten og Østen hverken økonomisk eller fordelingspolitisk. Den største ideologiske forskel var demokrati og frihed versus totalitarisme og undertrykkelse.
Vores værdier og kultur er det der gør den vestlige civilisation bedre og overlegen. Vi kommer frem til de bedste løsninger, fordi vi lytter til hinanden, fordi vi tolerer uenighed og respekterer hinandens ret til at ytre os.
Det er hvad der bærer os igennem kriser, krige og andre udfordringer der måtte komme vores vej. På alle niveauer er det frie ord nødvendigt for et bedre resultat. For fremgang. Dette gælder i opdragelsen af børn, i skoler, på arbejdspladser, i ledelser, i medier og i parlamenter. Alle steder.
I Vesten skal vi minde os om at vores fred, rettigheder og friheder ikke er givet, der er faldet modstandsfolk og soldater på europæisk jord for vores frihed.
Vi skal også gøre os det klart at vores fjender er ude på at så splid imellem os. Både programmerede botter, propaganda og spionage med og uden overvågningsteknologi bliver brugt af vores fjender, imod os, for at opnå polarisering, fjendskab og i værste fald politisk vold og kaos i Vesten.
Vi skal værne om friheden vor, især om det frie ord. Vi skal minde os selv om at vi har fjender, om vi vil det eller ej. Og vi bliver nødt til at forholde os til deres fjendskab.
Desværre har vi i stedet Vesten i de senere år bevæget os i den forkerte retning, og for mange bruger deres magt til, i vores myndigheder, medier og parlamenter, at begrænse det frie ord, for at undgå eller for at straffe krænkelser og had. Der er tale om den politiske korrektheds bløde totalitarisme, som truer vores vigtigste frihed af alle. Ytringsfriheden. Og tro ikke på at despoter udefra ikke har været med til at promovere og fremme denne udvikling og den polarisering vi ser i dag.
Wokeismen og PC-kulturen er meget vigtig for despot-regimerne fordi disse forhindrer kritik af andre kulturer, og dermed også kritik af den kinesiske, iranske og russiske regimes totalitære kultur, deres undertrykkelse og krige.
Las os håbe på at vi snarest kan værdsætte kulturkritik. Kritik af kulturer der undertrykker og slår ihjel.
I stedet for at frygte det frie ord skal vi i Vesten tillade både had og krænkelser. Vi skal bruge det frie ord til at bekæmpe racisme og andre dårlige ideer, med bedre ideer. Disse ideer og kulturer har bedst af at blive udstillet og modsagt, uanset om de er vestlige eller russiske. Grænsen for ytringer skal gå ved trusler om eller fremme af vold eller andre ulovligheder.
Til slut
Jeg har aldrig haft høje tanker om Putin, og jeg vidste at han var en koldblodig diktator, men selv jeg havde ikke forestillet mig at Putin kunne finde på, uden nogen undskyldninger, at invadere et andet land.
Putin er tyet til vold, ikke til forhandlinger, ikke til diplomati. Putin har invaderet et suverænt land. Putin har valgt krig som så mange diktatorer før ham. Hvorfor? Fordi han ikke anerkender Ukraine som et rigtigt land.Han har selv fortalt os det.
Mænd som Putin forstår slet ikke betydningen af ordet respekt, de forveksler respekt med frygt, de tror at magt, vold og frygt indgyder respekt. Imens ser det ukrainske folk dog hverken ud til at respektere eller frygte ham, og det er nok dette der har været og som bliver det allerværste for Putin.
Sikke et mod, sikke en patriotisme.
Længe leve et frit Ukraine. I håb om et frit Rusland, Iran og Kina.
***
Deprimerende City 2-besøg
Jeg var simpelthen i chok, jeg var vred, der var så mange børn der opførte sig grimt, og forældrene irettesatte dem ikke, tværtimod, nogle gange var de medskyldige eller ligefrem direkte grunden til at de opførte sig grimt.
Dato: 22/02/2022
Jeg er opvokset i Tåstrup, i ghettoen Tåstrupgårdsvej. Jeg gik på Borgerskolen et par kilometer fra hvor jeg boede, og var den eneste i min klasse med minoritetsbaggrund.
Måske mest af den grund mødte jeg i min barndom en del fordomme og også racisme grundet spændingerne imellem danskere og indvandrere. Flere af mine klassekammerater turde ikke besøge mig, eller også så måtte de ikke for deres forældre, på grund af den vold som danske børn havde oplevet der hvor jeg boede. Det var alt i alt en sørgelig virkelighed, men virkeligheden er nok ikke blevet mindre sørgelig i dag.
Det tror jeg ikke på.
Min klare opfattelse er at vi i dag har betydeligt mindre racisme fra dansk side, men integrationen halter fortsat gevaldigt.
Jeg var i City 2, der ligger i Tåstrup, og da børnene insisterede, tog vi på den store legeplads. For det første var det som om vi var i et andet land. Der var nogle få hvide familier, og langt den største del af familierne havde som os etnisk minoritets baggrund.
Da jeg begynder at lede efter en bænk, ser jeg en mor med sine to børn, de spiser candyfloss, og det ser hyggeligt ud. Jeg sætter mig på bænken.
Da børnene er færdige med det klistrede stads, siger moren på tyrkisk: “Gå på legepladsen og tør dine fingre godt af der, imens du leger, så bliver de rene”. Da børnene løber derud viser hun dem, fortsat siddende på bænken, hvordan at de skal tørre fingrene af på legepladsen.
Jeg bliver så rasende, men siger ikke noget. Jeg kan dog åbenbart ikke skjule at jeg ikke er i godt humør, og min mand der har været på toilettet kommer hen til mig og spørger om jeg er ok.
Da jeg vender mig for at svare ham, ser jeg en pakistansk mand bede en muslimsk bøn i hjørnet, ved bænkene.
Nåh, men øjnene på børnene tænker jeg, de er ved rutsjebanen. Nu ser jeg en mor der følger sin datter rundt på legepladsen, har hende siddende på rutsjebanen, imens tre børn, to blonde og mit eget lille barn venter i kø.
De venter tålmodigt, da der er gået ca. et minut, og hun bare stadig står og snakker med sit barn, der blokerer rutsjebanen, går jeg op til hende og spørger om hun ikke tænker at de tre børn gerne vil rutsje. ”Det ved jeg da ikke om de vil”, siger hun.
Jeg fortæller hende at mit barn, der også venter i køen, i hvert fald gerne vil rutsje. Hun får modvilligt sit barn til at rutsje, men bliver ved med, derefter, at vende sig imod mig flere gange, og kigger. Jeg smiler falskt.
Min mand er nervøs for om vi nu skal til at have en større konflikt med hendes mand, der nu er kommet for at snakke med hende.
Lige så snart min dreng er rutsjet ned, løber han hen for at gå op på rutsjebanen igen, her bliver han skubbet væk af en dreng, der også har minoritetsbaggrund. Det ser jeg ikke, men det kan min datter og mand begge fortælle om. Vores søn finder så på noget andet at lave.
Men nu er der også gået tyve minutter, og jeg kan simpelthen ikke holde ud af at være der længere.
Jeg var simpelthen i chok, jeg var vred, der var så mange børn der opførte sig grimt, og forældrene irettesatte dem ikke, tværtimod, nogle gange var de medskyldige i eller ligefrem direkte grunden til at de opførte sig grimt.
City 2 er afhængig af at flere store bredskuldrede vagter holder øje med gæsternes gøren og laden.
Alligevel lå der skrald på gulvet, flere steder, (apropos som at være i andre lande).
Tak for alt City 2, det var godt nok langt fra hyggeligt.
***
NEJ TAK TIL IKKE-VESTLIG ARBEJDSKRAFT
Vi har integrationsproblemer nok som det er. Billigere arbejdskraft er ikke grund nok, økonomien må komme i anden række, vi har meget større problemer.
DATO: 18/02/2022
Udover integrationsproblemerne, som er vigtige nok i sig selv, udgør Kina og andre af Vestens fjender også alvorlige sikkerhedsudfordringer såvel som forsyningsproblemer for os.
Ikke kun andre religioner (særligt islam), men også kultur betyder noget for integrationen. Og uanset om indvandring fra Kina, Indien og Singapore vil være bedre eller ske hurtigere end muslimsk indvandring, så har Danmark bare ikke tid til og behov for flere kulturelle konflikter.
Det er alt sammen trist at skulle indse, men alle kulturer kan ikke sammen, det ville være dejligt hvis det var sådan, men det er det ikke.
Findes der ikke ledige i Europa eller andre lande som vi sammenligner os selv med? Relativt billigere arbejdskraft som kunne komme fra eksempelvis Grækenland, Polen, Spanien, Letland, Israel og fx Ukraine?
Vesten er truet af både flere totalitære bevægelser i Vesten såvel som lande og terrorbevægelser udefra. Det må vi tage højde for.
Ikke alene skal vi ikke lade være med at tage imod flere fra ikke-vestlige lande, vi skal også stoppe med at tro at outsourcing altid er en gave. Af mange grunde, men af sikkerhedsmæssige årsager skal Vesten til at producere meget mere selv.
Ja, det bliver dyrere. Men så kan vi måske også få mere kvalitet. Vesten skal helst være komplet selvforsynende i fremtiden.
Det er tid til protektionisme, vi har fjender, selvom vi blot vil have at samhandel skal betyde normalisering af relationer og demokratisering af andre lande. Det er for naivt. Globalisering er ikke løsningen, men problemet.
Kinas økonomiske udvikling har på ingen måde ført til en bedre kultur, en bedre politik. Landet henretter flest mennesker i Verden og holder blandt andet muslimer i fangelejre, lejre som mere end andet ligner koncentrationslejre.
Kina er derudover ikke alene en økonomisk og teknologisk trussel for Vesten, landet er også fjendtligt indstillet overfor os, Kina spionerer og konspirerer imod vestlige interesser.
Vi kan derfor ikke bare lade dem føre an og producere vores teknologi, vores mikrochips, vores computere, iPhones og andet. Og nej, vi skal ej heller åbne op for yderligere kinesisk indvandring.
Det er på tide at Vesten stopper op og indser at vi står midt i enorme kultur-konflikter der er farlige, og som minimum meget udfordrende.
Kampen om ideer og værdier handler om at værne om os selv, bevare og udvikle vestlig civilisation, og den bliver ikke vundet af sig selv. Den kan vindes, men så skal vi også som minimum indse at vi står midt i den, og begynde at forsvare vores ideer og værdier.
***
Whoopi Goldberg om Holocaust:
-“But these are two white groups” &
-“This is white people doing it to white people, so y’all going to fight amongst yourselves”
DATO: 03/02/2022
Disse dumme og historieløse bemærkninger om Holocaust har fået Goldberg suspenderet i to uger fra sit job som vært og meningsdanner på programmet ”The View” på TV-kanalen ABC, i USA.
Denne sag er interessant af flere grunde, og den har fået mig til at tænke over flere ting.
Går aflysnings-kulturen (cancel culture) amok og for vidt, og hvad er forståeligt, og hvad er ikke? Er der slet ingen ide i at aflyse nogen overhovedet? Skal man slet ikke møde grove og ekstreme ytringer med konsekvenser? Skal aflysnings-kulturen altid have modstand? Hvad er hate speech (hadtale) egentligt? Og hvorfor kan enhver kultur- og religionskritik også karakteriseres som had og racisme?
Er hadtale skadelig, og hvornår er den slags tale farlig, og skal den slags forbydes, straffes eller udelukkes?
Jeg vil i indlægget her forsøge at svare på disse spørgsmål.
Goldbergs kommentarer er baseret på ideen om at jøder er hvide, hvorfor de altså ikke kan trække racisme-kortet. Det er en utrolig uvidende tilgang til et folkedrab der skete for kun ca. 80 år siden. 6 millioner jøder blev udryddet af nazister, fordi disse mente at de grundet deres etnicitet var overlegne.
Siden er antisemitismen (jødehadet) blevet bekæmpet i Vesten, men den eksisterer altså stadigvæk både i Vesten, og mange andre steder i verden. Ikke mindst i den muslimske verden.
Suspenderingen er foreløbigt på to uger, hvilket nok betyder at Goldberg kan vende tilbage til sit arbejde, men er det godt eller dårligt nyt?
Goldberg var meget hurtigt ude og undskylde for sine bemærkninger. Skal alle altid have en chance for at blive klogere? Ja, da. Skal vi fyre og aflyse (cancel) enhver der mener eller siger noget der er langt ude? Nej, da.
Jeg bryder mig hverken om Goldbergs politiske holdninger eller programmet som hun sammen med andre kvinder er vært for. Kvinderne er som oftest ret venstreorienterede, og den ene konservative kvinde, som de for balancens skyld placerer i deres midte, bliver ofte nærmest mobbet og skældt ud for sine holdninger.
Det er til tider ulideligt at være vidne til denne voksenmobning og disse venstreorienterede kvinders dydssignalering og selvgodhed.
Da Goldbergs job er at være vært for og meningsdanner i seriøse samfundsdebatter, kan jeg personligt godt leve med at Goldberg bliver fyret. Hendes kommentarer om Holocaust er simpelthen for stupide. Men det må og skal dog være op til hendes arbejdsgiver.
Min holdning var dog en anden da Nick Cannon, en anden afroamerikansk kendis, rapper og TV-vært, kom i vælten i sommeren 2020 for sine antisemitiske bemærkninger og konspirationsteorier. Disse bemærkninger var endda mere ekstreme, men Cannon er i underholdningsbranchen, og han er ansat til at rappe og til at tale om sladder om de kendte, sig selv, sex, livsstil og lignende.
Cannon undskyldte også, og han er stort set kommet igennem sin krise uden de store skrammer.
Goldbergs og Cannons sager kan dog langt fra sammenlignes med kontroversielle figurer på højrefløjen, i vestlige lande, som i de senere år er blevet udelukket fra nogle eller alle sociale medier. I dag er det fx sådan at Irans diktator, og såkaldte åndelige leder, Khamenei, er på Twitter, imens Donald Trump er fjernet fra alle sociale medier.
Big Tech’s (de store sociale mediers) aflysninger af stemmer som de ikke er enige med, er et kæmpe overgreb imod det frie ord, og det frie ord er ellers fundamentet for alle andre friheder.
Der er tale om en meget bekymrende udvikling, som vores politiske ledere, hvis de er kloge, hurtigst muligt vil forsøge at finde gode løsninger på. Polariseringen er allerede skræmmende. Big Tech kan ikke fortsætte med at tryne demokrater de ikke er enige med.
Hvis der er tale om opfordringer til terrorisme, støtte til terrorisme eller anden vold eller ulovligheder, så kan man forstå at der skal være konsekvenser, alt efter alvoren i indholdet. Der kan straffes med restriktioner for en tid, og man kan helt udelukke folk, for en tid, eksempelvis i flere år.
Hvis vedkommende ikke kan straffes for sine holdninger i retten, i et demokratisk land, burde de sociale medier heller ikke kunne straffe vedkommende. Trump skal derfor have lov til at komme til orde på de sociale medier, idet han ikke blev straffet for sin rolle ved angrebet på kongressen 6. januar 2020.
Hadtale, spredning af misinformation og støtte til farlige personer samt organisationer bliver alt for ofte brugt helt vilkårligt og uden reel begrundelse. Det er Facebooks behandling af mig blot ét eksempel på.
De sociale medier forvalter i dag en betydelig del af den offentlige samtale og delingen af informationer, viden og andet indhold. Som demokrat skal man altid sige fra overfor censur, uanset ens politiske observans, for hvem ved om dig eller dine holdninger vil blive ramt næste gang.
Hadtale og racisme, misinformation, mobning og andet problematisk indhold kan og skal ikke forsvares, men der skal mere til hvis den slags skal slettes. Trusler, propaganda, støtte eller opfordringer til vold og andre ulovligheder skal kunne slettes og straffes af de sociale medier.
Goldbergs og Cannons udtalelser er eksempler på problematisk, og, nogen ville endda sige, racistisk tale. Men de truer, udbreder og promoverer altså ikke vold eller andre ulovligheder.
Hadtale skal hverken være forbudt eller censureres, og det er der flere årsager til. Først og fremmest fordi vi skal værne om ytringsfriheden, men også fordi vi ved at den bedste måde at bekæmpe dårlige ideer på, er at tale åbent om og imod disse, for at afsløre og udstille disse.
Derudover lever vi i en tid hvor enhver kritik der krænker andre kan vurderes som hadtale, og virkeligheden er at enhver, til enhver tid, kan blive fornærmet over hvad som helst. Som i bogstaveligt talt hvad som helst.
Tænk over det, du kan ikke sige noget som helst som du med sikkerhed ved at ingen bliver krænket over. Krænkelser og andres følelser kan altså ikke være lakmustest for hverken definitionen på hadtale eller på hvor grænsen for ytringer skal gå.
Den blev lidt lang, tak fordi du læste med 🙂
***
Facebook har suspenderet min konto permanent
Dato: 30/01/2022
Islamkritik er åbenbart ikke tilladt på Facebook
Min konto på Facebook blev deaktiveret / suspenderet d. 12. januar 2022, ikke i nogle dage, nej, der er lagt op til en permanent udelukkelse. Jeg har erklæret mig uenig og anmodet om en gennemgang, som det hedder sig i Facebook-verdenen. Jeg prøver også at sende en klage til Tilsynsrådet.
På Twitter har jeg skærmbillederne af hvad det er for opslag som jeg er blevet straffet for at have delt. (Også link til skærmbilleder.)
Hitler-citatet er et som en støtter af det iranske præstestyre, Saif Shah, har slået op på Facebook, og som jeg udstiller ham for at bruge, til at kritisere vestlig kultur.
Facebook straffer så mig for at støtte (citere) en farlig person. Det giver jo ingen mening.
Eksisterer der en de facto blasfemilov i Danmark, er spørgsmålet, Facebook ser i hvert fald ud til at mene at islamkritik er forbudt.
Jeg har klaget, men hvis ikke jeg får medhold, vil kontoen blive slettet eller suspenderet permanent.
Suspenderingen kommer ovenpå, hvad jeg må formode har været, en kampagne af anmeldelser fra islamister. Der sker det at flere ældre opslag om Iran og Hizbollah pludseligt vurderes som i strid med Facebooks regler. Der er tale om flere opslag fra 2018. Derudover straffes jeg for et par generelt islamkritiske bemærkninger, hvor jeg eksempelvis skriver at islamisme er mainstream islam.
Frit Iran, som er en gruppe jeg er administrator af på Facebook, får blandt andet også samtidigt slettet en kommentar, ikke fra mig, men fra et medlem af gruppen, kommentaren er: ”Kuffar = de vantro”. Kommentaren er blot en oversættelse af et islamisk (arabisk) begreb. Facebook vurderer at der er tale om hadefuld retorik.
Det er skræmmende. Derudover blev også en live-udsendelse med mig fjernet fra Facebook, fredag d. 14. januar, da Exmuslims of Norways talsmand og jeg talte sammen om hijab. I vores nye podcast på Exmuslims of Norways Facebook og YouTube.
Uanset om suspenderingen kommer af at jeg er blevet anmeldt af islamister eller ej, så er det Facebook som har valgt at suspendere mig. Facebook har valgt at fjerne min ytringsfrihed, på en afgørende platform, og på hvad der næsten må formodes at være den største platform for den danske offentlige debat.
Det er urimeligt og uretfærdigt, og der er tale om forfølgelse af legitim islamkritik, som en del af deltagelsen i den demokratiske debat.
Islamkritik er ikke racisme, religionskritik er ikke had. Min islamkritik handler om at kritisere ideer og mennesker der bruger disse til at undertrykke og forfølge andre, ikke alle muslimer.
Min islamkritik er ikke tilsvining af eller had imod muslimer, men den er i høj grad også udstilling af muslimers intolerance og trusler.